SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER For Montes
A/S
1. Tilbud, accept og ordrebekræftelse
Alene skriftlige tilbud anses for bindende for Montes A/S. Et
skriftligt tilbud anses for bortfaldet, såfremt det ikke accepteres
inden 30 dage fra tilbudsdatoen. En ordre anses først for bindende
for Montes A/S, når der foreligger en skriftlig
ordrebekræftelse.
2. Priser
Alle priser er angivet i danske kroner. Priser i et tilbud er
baseret på accept af det samlede tilbud. De anførte priser er
eksklusive moms, forsendelsesomkostninger, gebyrer og andre
eventuelle skatter, told og afgifter, medmindre andet er aftalt.
Pris- og kursændringer kan medføre ændringer i den aftalte pris.
Alle priser, der fremgår af Montes A/S prisliste, er vejledende.
Forøges omkostninger for varen grundet kundens forhold, vil dette
blive lagt på varens pris. Der tages forbehold for trykfejl.
3. Betalingsbetingelser
Der betales netto 8 dage kontant fra fakturadatoen, med mindre
andet er anført. Sker betaling efter fastsat betalingsdag, påløber
der renter med 1,5 % pr. påbegyndt måned, fra forfaldsdatoen til
betaling sker.
4. Leveringsbetingelser, forsinkelse
m.v.
Enhver leveringstid er estimeret efter bedste skøn, og Montes A/S
fraskriver sig ansvar for forsinket levering. Ønsker kunden
leveringstiden udskudt, kan dette kun ske efter forudgående aftale
med Montes A/S mod et gebyr. Levering sker for kundens regning og
risiko.
5. Force majeure
Montes A/S er ansvarsfri i tilfælde af force majeure. Hertil regnes
også strejke på virksomheden, manglende energiforsyning, manglende
levering fra underleverandører, samt edb-vira, opremsningen er ikke
udtømmende.
6. Reklamation og mangler
Oplysninger om tilbudte eller købte varers kapacitet, dimensioner
samt øvrige data kan variere fra det leverede. Sådanne afvigelser
er ikke at anse for mangler.
Såfremt et produkt er udgået eller ikke længere kan leveres, vil
et tilsvarende eller bedre produkt blive leveret. Kunden er
forpligtet til ved levering at kontrollere det leverede, og hvis
varen lider af en mangel, skal kunden på skrift reklamere
omgående.
Mangelkrav skal være gjort gældende inden for en frist på 3
måneder fra leveringstidspunktet. Efter udløbet af denne
reklamationsfrist er eventuelle mangelindsigelser bortfaldet.
Ved afhjælpning af evt. fabrikationsfejl, er det fabrikanten og
eller distributøren af den enkelte enheds garantibestemmelser og
regler gældende.
Ved fejl på lagringsenheder så som diske, backup bånd eller
lignende, omfatter garantien kun fysiske enhed og ikke de data der
ligger på enheden. Reetablering af data, kan efter aftale udføres
på kundens foranledning og regning.
Software produkter er ikke omfattet af de nævnte betingelser,
idet softwareleverandørens licensaftaler vil være gældende i disse
tilfælde.
7. Ansvarsfraskrivelse
Montes A/S er ikke ansvarlig for, at den leverede vare er en
tilstrækkelig og/eller passende løsning for kunden, i det omfang
kunden har givet utilstrækkelige eller upræcise oplysninger
vedrørende sine krav og behov.
Montes A/S påtager sig ikke ansvar for mangler, der er opstået
på grund af forkert eller mangelfuld betjening, dårlig
vedligeholdelse, forkert elforsyning, hændelige begivenheder,
almindelig slid og ælde, eller andre lignende forhold.
Montes A/S er ikke ansvarlig for følgeskader og indirekte tab
samt inkompatibilitet i forhold til software leveret af andre end
Montes A/S. Ligeledes fraskriver Montes A/S sig ansvar for fejl ved
software udviklet af tredjemand, solgt gennem Montes A/S.
Montes A/S er ikke ansvarlig for følgeskader på grund af
eventuelle fejl i programmer udviklet af Montes A/S, men vil i en 3
måneders periode, være forpligtet til at udbedre påviste fejl.
8. Reparation og udbedring af mangler
En mangelfuld vare kan returneres til Montes A/S til udbedring. Ved
større edb-anlæg kan det være påkrævet, at reparation sker hos
kunden.
Hvis Montes A/S tilkaldes i reklamationssager, hvor mangler ikke
skyldes Montes A/S forhold faktureres kunden efter gældende
prislister.
9. Programlicens
Kunden erhverver en ikke-eksklusiv, uoverdragelig brugsret for det
aftalte antal brugere og/eller til det aftalte antal licenser til
et købt program. Kunden er uberettiget til at kopiere programmet
eller dele heraf bortset fra den ved installationen nødvendige
kopiering.
Kunden er dog berettiget til at fremstille sikkerhedseksemplar
af det leverede program til backup eller arkiveringsformål.
10. Kundens annullering af ordren
Annullering kan kun ske efter skriftligt samtykke fra Montes A/S og
mod økonomisk kompensation.
11. Ejendomsforbehold
Montes A/S beholder ejendomsretten til enhver vare, indtil den
fulde købesum med tillæg af eventuelle renter og omkostninger er
betalt.
12. Lovvalg og værneting
Enhver tvist mellem Montes A/S og kunden skal afgøres efter dansk
ret. Tvister skal afgøres ved retten i Hjørring.
13. Fravigelse
Ved salg på købe- eller leasingkontrakt gælder tillige kontraktens
bestemmelser. Ovenstående salgs- og leveringsbetingelser kan kun
fraviges ved skriftlig aftale parterne imellem.