|
Hvad er APV Databasen?
APV Databasen er et fælles online register for organisationens
handlingsplaner. Det understøtter arbejdet med handlingsplaner i
oprettelses- og registreringsfasen, og det giver fleksible
oversigter og analyse.
Ét fælles register for
handlingsplaner
Kan procedurerne for arbejdet med handlingsplaner gøres mere
effektivt? - APV Databasen samler alle handlingsplaner i ét
fælles register.
I APV Databasen får man hurtigt og nemt overblik over
organisationens handlingsplaner. Systemets brugervenlige
søgeværktøjer gør det let at fokusere visningen. Alle
AM-repræsentanter og andre interessenter kan hurtigt fremfinde og
se, hvordan tilsvarende sager tidligere har været behandlet.
Procedure under sagsbehandlingen
Er arbejdstilsynets formelle krav til handlingsplaner
overholdt?
-MONTES' APV Database sikrer gennem workflow og autocheck, at
alle relevante informationer er indtastede både under oprettelse og
afslutning af handlingsplaner. Ingen handlingsplaner kan således
arkiveres uden, at f.eks. symptomer, sygefravær, mål, aktiviteter
og evaluering er beskrevet.
Del viden og vejledninger-rolleafhængig
visning
APV Databasen indeholder to sekundære arkiver, "Vejledninger" og
"Genveje". Her vedhæftes dokumenter, vejledninger og genveje. APV
Databasens rollestyring sørger så for, at kun fagrelevante
vejledninger og link vises, så informations "overflow"
undgås.
Statistik over
arbejdsmiljøsituationen
Kender du hyppigheder om sager i forskellige
arbejdsmiljøkategorier, i forskellige steder i organisationen, i
forskellige tidsrum? - APV Databasens statistikværktøjer giver
hurtigt overblik over svage og velfungerende steder i
organisationens arbejdsmiljøledelse.
Statistik om hyppigheder og antal udtrækkes ud fra mange
dimensioner, og man kan f.eks. spørge systemet, hvor aktive de
enkelte AM-grupper er, og få oversigter over AM-gruppernes
aktivitet.
Brugervenlighed-Det er "tæske
nemt"
Alle medarbejdere kan bruge APV Databasen. Brugervenlighed er en
afgørende succesfaktor ved indføring af It-systemer i store
organisationer. Kun brugervenlige værktøjer er en lettelse og
tidsbesparelse.
Derfor er grundfilosofien bag APV Databasen, at systemet er
"tæske nemt" at bruge-også for medarbejdere uden videre
It-erfaring.
Integration til MED Databasen
Strukturen af arbejdsmiljøgrupper er fuldt integreret til MED
Databasen. Vedligehold af oplysninger om arbejdsmiljørepræsentanter
og AM-grupper spares dermed i APV Databasen.
Læs mere om MED Databasen
|